OM ANNA RIBORG

Anna Riborg har altid været kreativ og har siden barnsben haft en stor skabertrang. Anna Riborg har siden hun åbnede sit første blomsterværksted, Engleblomst på Nørrebro i 1994 brugt størstedelen af sit voksenliv på at udvikle sig og vokse som kunsthåndværker. Anna Riborg finder ro i naturen og arbejder primært med blomster, og andre naturmaterialer som udgangspunkt for hendes kunsthåndværker. Det er også i naturen, hun henter sin inspiration. Fra kysternes rå vildskab og skovens stille ro, havets brusen og blomsterengens unikke skønhed, fungerer den nordiske natur som en rød tråd gennem alle hendes værker og giver hendes kunst en helt unik og vedrørende stil.
Anna Riborg arbejder primært med blomsterkunst og keramiske værker. De senere år har hun desuden kastet sig over modellering og skulpturering inden for det naturalistiske og moderne, hvor kroppen og mennesket er i fokus. Farverne i det glaserede stentøj er hentet fra naturen, primært fra de blomster og planter hun arbejder med til daglig i hendes blomsterværksted i Kronprinsessegade, København K. Anna Riborg laver alle sine værker i hånden, og hvert værk er derfor helt unikt. Hendes værker er enkle og rustikke i farve og form, og det er netop i sin enkelhed, at værket kommer til livs, og der opstår en dybtfølt forbindelse til naturen. Med sit særlige blik for materialer og positurer forener Anna Riborg det sarte og det rå, i en hyldest til det organiske, naturen og mennesket, hvis naturlige farvepalette lader værkenes nærmest æteriske skønhed komme til sin ret.
Her på siden kan du se og købe de smukke værker. Du er også meget velkommen til at lave en aftale med Anna Riborg om at komme forbi i hendes studio i Liseleje, hvor hendes ovn står, eller i blomsterværkstedet i Kronprinsessegade, København K, hvor du har mulighed for at møde Anna Riborg til en snak og se de smukke værker.


Blomsterværkstedet i Kronprinsessegade 62, København K. er kun åben efter aftale.




Atelieret i Liseleje er ligeledes åbent after aftale.

Du kan altid kontakte Anna Riborg
pr. telefon: +45 28181285 eller pr. mail: a@annahedegaard.dk