HØJTIDER

Anna Riborg har altid være tiltrukket af naturen, dens farver og former, hvilket også afspejler sig i hendes unika værker. Hendes stil er inspireret af det naturlige og organiske, og særligt kvindekroppen og dens yndefulde former er til evig inspiration og fascination for Anna.
Annas særlige stil gør, at hendes unika værker fungerer smukt både til højtider samt til alle andre dage på året. Hendes æstetik bryder bevidst med de traditionelle designrammer for den dekoration vi ofte ser på påskebordet eller op til jul. Hvor traditionel pynt ofte er præget af et bestemt look og specifikke farver, drager Annas design os i højere grad til naturen, hverdagen og mennesket. De organiske farver og former er valgt med henblik på at bringe ro og harmoni ind i hjemmet og det organiske materialevalg med dets naturlige farvepalette, gør Annas design nemt at indrette og designe med. Hendes nordiske minimalisme virker oplagt som udgangspunkt for et smukt stilleben i vindueskarmen, dedikeret til årstiden eller som dekoration på reolen, for et mere enkelt udsende. 
De smukke værker, som Anna Riborg udarbejder, er udformet i naturmaterialer og dekoreret i hendes atelier i Liseleje eller i hendes blomsterværksted i Kronprinsessegade, København K. Hvert objekt er håndlavet og derfor unikt. Det kunstneriske og harmoniske udtryk gør det nemt at skabe et unikt og sammenhængende udtryk, der passer ind i lige præcis dit hjem, både til hverdag og fest.
Her på siden kan du se og købe de charmerende værker. Størrelserne, som beskrevet kan godt variere lidt, da alle værker er håndlavede, hvilket også er det, der gør dem helt unikke og specielle. Du er meget velkommen til at lave en aftale med Anna Riborg om at besøge hende i atelieret i Liseleje eller i blomsterværkstedet i Kronprinsessegade, København K, hvor du har mulighed for at bese hendes værker og handle direkte med Anna.
Alle keramiske værker er lavet i stentøj og brændt ved 1250 grader og kan derfor tåle frost.